– en debat-podcast hvor Betina Liliendal og Lis Petersson, drøfter forhold i arbejdslivet for alle os over 50 år.

Mit engagement i generationsledelse har medført en stor interesse for seniorerne på arbejdspladsen. Dem der i dag tilhører generation X og babyboomerne og som i antal er vokset, i og med, vi har fået 30 års længere levetid de sidste 100 år.

Flere arbejder ud over pensionsalderen og samtidigt viser utallige undersøgelser og rapporter, at nogle medarbejdere, der har passeret de 50 år, bliver udsat for aldersbias og frasorteres i rekrutteringsprocessen eller står først i køen, når der skal fyres.

Lis Petersson og jeg selv, har begge vores gang i det danske erhvervsliv – altså ude i virkeligheden, hvor medarbejdere og ledere skal finde vejen sammen imellem fakta, myter og fordomme om aldring og om hvordan de forskellige generationer arbejder bedst muligt sammen. Vi er aktive debattører på diverse online platforme og ikke mindst gennem vores konsulentopgaver, foredrag og artikler.

Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af ALDERBEDST eller hvis du vil drøfte alder og arbejdsmarked med os. Du kan finde mere om os her: